Hov - prøv venstre-klik i stedet...

Vuggestue & Børnehave

Vuggestue & Børnehave

Vi er en lille vuggestue med plads til 14 børn og i børnehaven er der plads til ca. 35 børn fordelt på to aldersopdelte stuer. Hver afdeling har fast tilknyttet personale, som sikrer sammenhæng og en glidende overgang imellem afdelingerne.

Vi vægter at komme ud hver dag

Vuggestuen har egen lille have/legeplads, som grænser op til børnehavens legeplads, hvor der både er gynger, legehuse, sandkasser og meget mere. I samarbejdet mellem vuggestuen og børnehaven har vi fået Friluftrådets "Grønne spirer-flag" to år i træk - det afspejler vores arbejde med en grønnere hverdag.

Vi prioriterer en sund og nærende kost!

Børnene skal vokse og udvikle sig, og det er derfor vigtigt, at de får, hvad de skal bruge af energi og næring for at kunne tackle de udfordringer, hverdagen byder på.
Læs mere om vores kostpolitik for Vuggestue og Børnehave i folderen.

Overgang fra vuggestue

til børnehave

Moseskellets Vuggestue og Børnehave er et lille hus med gode muligheder for at vuggebarnets overgang til børnehaven forløber så let som muligt for barnet, men også for forældre og det personale, som er omkring barnet.

Målet er, at barnet glider ind i børnehavegruppen og falder til så hurtigt som muligt og bevarer trygheden og glæden ved at være i de nye omgivelser.  At barnet i virkeligheden ikke oplever, at der sker et skift.  At dagen fortsat forløber trygt også i overgangsperioden.

Forskellige forhold som vuggestuen arbejder med, for at gøre det lettere at gå i børnehave:
  • Vente på tur
  • Omgås andre børn
  • Dele tingene
  • Spise selv - og efterhånden pænt - og lære almindelig bordskik
  • Sidde på en bænk uden at falde ned
  • Gå på line på en kant
  • Kende sin krop og dens muligheder
  • Bede om noget, det gerne vil have
  • Forestille sig noget, det ikke kan se
  • Færdes på gaden (med en voksen) uden at komme i fare
  • Løbe
  • Klatre op - og komme ned igen
  • Tale - forstå sprog og føre en samtale
  • Synge enkle børnesange - og kende mange flere
  • Bruge forskellige kreative materialer
  • Have holdt en snegl og en regnorm og vide, hvor man kan finde flere smådyr
  • Have en sikker rum- og retnings-opfattelse
  • Kende farverne
  • Kunne tælle i den forstand, at barnet har mængdeforståelse
  • Kende forholdsord
  • Have fornemmelse for fare
  • Kunne vise og modtage ømhed og kærlighed
  • Udvikle humor- og gøre skøre ting og grine
  • Være ude i al slags vejr
  • Tage sit tøj af og på - med hjælp
  • Vaske hænder
  • Blive renlig - hvis barnet bliver længe nok
  • Lægge puslespil
  • Spille spil med enkle regler
  • Kende navnene på børn og voksne
  • Deltage i praktiske funktioner
  • Vide, at man ikke slår, skubber og bider - og efterleve det til en vis grad
  • Udvise medfølelse
  • Træffe egne valg og have medbestemmelse
  • Stifte bekendtskab med naturen i al sin mangfoldighed og på alle årstider

Overgang fra børnehave

til skole

Børnehaven Moseskellet og Randers Kristne Friskole er beliggende på samme matrikel. Er begge relativt små enheder. Deler personale i forbindelse med fælles morgen- og lukkevagter samt i ferier. Søskende har mulighed for at ses, og mange forældre har deres gang både i daginstitutionen og på skolen. Der samarbejdes med relativ få skoler, idet de fleste børn fra Moseskellets Børnehave fortsætter på Randers Kristne Friskole.

Målet med overgangen fra børnehave til skole er, at barnet glider ind i skole og SFO, falder til så hurtigt som muligt samt glædes og udfordres i de nye omgivelser.

For at nå målet arbejder vi på følgende måde:

  • SFO personale får kendskab til kommende 0. klasses børn i forb. med åbne- og lukkeordning og feriepasning. Ligeledes vikarierer SFO personalet for børnehaven, når personalet i børnehaven afvikler de ugentlige stuemøder.
  • SFO pædagoger har ugentligt en lille børnegruppe af børnehavens ældste børn med i 0. klasse.
  • Vi opfordrer de ældste børn fra børnehaven til at besøge SFO om eftermiddagen.
  • Børnehaven bruger i perioder SFO lokalerne om formiddagen.
  • Børnehaven benytter bl.a. skolens gymnastiksal samt musiklokale.
  • Børnehavebørnene deltager ind i mellem i morgensamling på skolen.
  • Børnehave og skole har mindst én gang om året fælles emneuge.
  • Børnehave og skole har fælles forældrearrangementer.
  • Vuggestue, børnehave og SFO har fælles leder.
  • I november holdes skole indskrivningssamtaler. Her deltager barn, forældre, skoleleder, 0. klasses lærere samt SFO leder.
  • Der holdes fælles forældremøde for den kommende 0. klasse i januar måned.
  • I perioden april – juli samles kommende 0. klasses børn i en førskolegruppe.

Vuggestuen

Download vores folder, hvis vi ønsker at vide mere

Børnehaven

Download vores folder, hvis vi ønsker at vide mere

Tilsynsrapport

Her kan vi læse tilsynsrapporten for Vuggestuen og Børnehaven

Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner er i høj grad styringsværktøjet vi anvender i Moseskellets Vuggestue og Børnehave

Priser

  • Vuggestue

  • 2550 kr
    per rate*
  • Madordning: 475 kr.

    Søkenderabat: -50%**

  • Børnehave

  • 1650 kr
    per rate*
  • Frugtordning: 100 kr.

    Søkenderabat: -50%**

* 12 rater på et skoleår

** Der betales fuld pris for den dyreste plads

Satserne justeres 1. januar 2021

Indmeldelse

Der opkræves intet depositum ved indmeldelse i vuggestue eller børnehave.

Indbetaling

Skolepenge, vuggestue- og børnehavebetaling skal indbetales forud senest den 1. i måneden. Vi henstiller til, at forældre tilmelder sig betalingsservice (PBS).

Der kan søges fripladstilskud. Ansøgningsskema afleveres til skolen i august måned.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftligt pr. mail eller brev med en måneds varsel inden udløb af en måned.